SPIL FODBOLD I BFC LUNDEGÅRDEN

Ballerup Fodbold Club Lundegården (BFCL) tilbyder fodbold på alle alderstrin og for begge køn under DBU Sjælland og DBU. Vi har fokus på breddefodbold, så der er plads til alle uanset niveau. Klubben lægger stor vægt på det sociale også blandt forældre. Vi ønsker, at klubben skal være et rart sted at komme. Piger og drenge kan starte til fodbold fra 4-5 års alderen. Den eneste forudsætning er, at de elsker at lege med en bold.

BFCL træner børne- og ungdomsfodbold efter DBU’s ”Holdninger og handlinger”, der er et koncept, hvor fodboldtræningen kan beskrives på følgende måde:

”Holdninger og handlinger” gør i tanker og udførelse op med den traditionelle måde at spille fodbold på blandt børn og unge mennesker.Spillet skal fremover spilles på børnenes og de unges præmisser. Al trænings skal være med bold, spil på små områder med mange boldberøringer, dimensionerne af banerne bliver tilpasset aldersgruppen, tre forskellige størrelser på målene, boldenes størrelse og vægt tilpasses, weekendstævner erstatter traditionelle turneringer, ind med oplevelsen og ud med resultater og stillinger, ”nye fodboldregler”, ingen ”mesterskaber” for børn under 12 år, spillerne skal ikke inddeles efter deres færdigheder men følge deres kammerater i samme aldersgruppe.

Efter det 10-12. år fortsætter vi med mere traditionel fodbold, hvor vi spiller turneringer med løbende resultater, og hvor træningen går over i en taktisk og teknisk træning på et mere målrettet plan.

Vil du gerne høre mere om, hvordan du kommer til at spille fodbold i BFC Lundegården, er du velkommen til at sende os en mail på mail@bfcl.dk. Skriv hvor gammel du er, så vi kan hjælpe dig bedst muligt. Du kan også kontakte trænerne på din årgang for at aftale prøvetræning. Du finder navne og numre andet steds på hjemmesiden.

Du har også mulighed for at klikke dig videre ind på de enkelte hold i klubben ved at se i øverste menulinje under punktet ”Kontingent/Hold”. 
Her kan du læse om de enkelte hold og evt. finde det hold, som passer til dig.

Du er også velkommen til, at kigge forbi med dit barn til en snak og en kop kaffe.

Ballerup Fodbold Club Lundegården