FRIVILLIG

Tak til alle jer frivillige derude 💝Uden jer - ingen fodboldklub og dermed ikke muligheden for at skabe fællesskab og glæde hos de mange børn, unge og seniorer, der til dagligt har deres gang i klubben 👏🏻⚽



Fakta om frivillige

·        Frivillighedsrapporten ”Tal fra om det frivillige Danmark”  viser, at 39 procent af danskerne deltager i frivillige aktiviteter eller i frivilligt arbejde


(BFCL har under 10 procent frivillige)


·        Der er næsten ingen forskel på andelen af mænd og kvinder, der udfører frivilligt arbejde, for 38,6 procent af kvinderne er frivillige, mens det gælder for 39,3 procent af mændene


(BFCL har ulige andel af frivillige og ønsker gerne flere kvinder til at være med)


·        Det er teenagere i alderen 16 til 19 år og seniorer over 70 år, der udgør den største andel af frivillige med henholdsvis 41 og 43 procent, mens den laveste andel er blandt de unge i alderen 25 til 39 år, hvor omtrent 35 procent laver frivilligt arbejde


(BFCL har plads til flere i alle aldre)


·        Nordjyderne ligger i toppen over dem, der udfører mest frivilligt arbejde. Her udfører knap halvdelen, 44 procent, af befolkningen frivilligt arbejde, mens Sjælland og København ligger i bunden med 37 procent


(Det må være en skrøne at jyder er nærige. I BFCL er alle frivillige ulønnet, men har til gengæld et godt netværk og mange hyggelige timer sammen til glæde for medlemmerne)


·        Frivillige bruger i gennemsnit 15 timer om måneden på deres frivillige engagement


(BFCL har nogle frivillige der burde have folkeregisteradresse i klubben. Men jo flere frivillige vi er, jo færre timer skal hver især bruge.)


Kilde: Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Tekst i ( )   er skrevet på vegne af klubben.

I BFC Lundegården er der 269 børn, unge og ældre, der spiller fodbold.

 

For at klubben kan skabe glæde, sammenhold, menneskelige kompetencer og fysisk aktivitet for disse mange fodboldglade personer, er der brug for frivillige hænder.

 

Frivillige trænere og bestyrelsesmedlemmer ved vi nok alle, at der er brug, for at det hele kan lade sig gøre, men vidste du, at der i sådan en fodboldklub, som du er i nu, er MANGE MANGE flere opgaver end hvad det blotte øje lige ser?

 

Der er brug for frivillige, der kan arrangere stævner og sociale begivenheder for både spillerne, forældre og frivillige. Der er også brug for frivillige til kommunikation og  frivillige, der kan hjælpe nogle timer med bod, stævner, mad, klubhus m.m. Alt sammen noget vi gør for at skabe gode vilkår for vores medlemmer og sammenhold i klubben.

 

Vidste du så også, at du til alle disse opgaver slet IKKE behøver have noget som helst forstand på fodbold?

 

Og vidste du, at du ikke nødvendigvis skal bruge 5-10 timer hver uge, men at du kan give en hånd med, når du har tid og overskud i kalenderen?

 

Det eneste vigtige er, at du ønsker at bidrage til at dit barn/barnebarn/søster/bror/ mv. får en positiv oplevelse i fodboldklubben – samt ønsker at få muligheden for bruge kvalitetstid sammen med netop dette barn/barnebarn/søster/bror og blive en del af et netværk, du kan drage nytte af og hvile i.

 

Vær med til at støtte op. Giv en hånd – og gør en forskel

 

Venlig hilsen

 

Dansk Boldspil Union    /    BFC Lundegården



BLIV EN DEL AF HOLDET I BFC LUNDEGÅRDEN  

BFC LUNDEGÅRDEN er drevet af ildsjæle og frivillige, der støtter arbejdet med børne- og ungdomsafdelingen i klubben. Derfor har vi altid brug for folk, som vil støtte foreningen og være en del af holdet. De frivillige opgaver i klubben er mangeartede og alsidige, både små og store – synlige og usynlige. Der er derfor også en opgave, der kan passe til såvel lyst, ambitioner og den tid, DU har til rådighed.        

Træner til et af vores hold  
Holdleder til et af vores hold      
Bestyrelsesarbejde      
Være med til at arrangere aktiviteter for forældre, spillere, frivillige mm.      
Hjælper til ved afvikling af kampe.     
• Vaske spillertøj for holdet      
Stå i salgsboden/køkkenet     
• Bage kage, lave pølsehorn eller andet til arrangementer

Har DU lyst til at påtage dig et frivilligt arbejde til gavn for alle vore mange børn og unge i foreningen, vil vi til gengæld love dig den fornødne hjælp i opstartsfasen, såfremt du skulle have behov for dette.  

KONTAKT  
Kunne DU tænkte dig, at være en del af holdet i BFCL, så kontakt venligst formanden eller træneren fra dit hold.   


DET ER FEDT AT VÆRE FRIVILLIG
 
At være frivillig i BFC LUNDEGÅRDEN handler om andet end at udføre opgaver og give en hjælpende hånd.


Vi kan samtidig love dig at:

    •    Du bliver en del af en “familie”, der arbejder        målrettet for at skabe optimale        rammer for børn og unge i deres fritid          
    •    Du får muligheder for at tilegne dig ny viden  indenfor personlig udvikling.
    •    Du vil blive beklædt alt efter dit arbejdsområde, således at “arbejdstøjet” viser,           at du repræsenterer BFC Lundegården
    •    Du vil have indflydelse på dine egne opgaver
    •    Du vil glæde foreningens medlemmer
    •    Du vil mærke, at du gør en forskel.



BFC LUNDEGÅRDEN er en forening, som tilbyder et attraktivt træningsmiljø for børn, unge og voksne i gode sociale og sportslige rammer.
Fundamentet er en stærk klubånd og dygtige trænere, som gennem træning, leg og gode oplevelser udvikler fodboldspillere, så der skabes grobund for en god breddekultur.