Klubnyheder

Housewarming i det nye klubhus

28. nov. 2017, kl. 21.17

Kære forældre og medlemmer i BFC Lundegården,

I inviteres hermed til housewarming i klubbens nye klubhus på den gamle Skovmarksskole, Håbets Vej 7, søndag den 10. december klokken 11 – 16. Man er ikke forpligtet til at være med i alle timerne, men kan deltage i det omfang det er muligt. Al hjælp vil være værdsat.
 
Tanken er at vi alle hjælpes ad med at indrette det nye klubhus efter medlemmernes ønsker, og dem der har mulighed for det må gerne medbringe værktøj (skruemaskine, hammer, søm, skruer osv.). Skulle der være nogen der ligger inde med sækkestole, sofaborde, skabe, skriveborde, tv-møbler, fjernsyn, playstation eller andet man ikke længere selv skal bruge og gerne vil donere til klubben og børnene vil dette blive modtaget med glæde. Skriv gerne til steenkragelund@yahoo.dk hvis man har noget man gerne vil donere, så kan Steen koordinere.
 
Når klokken er 13 vil der bliver serveret hot dogs og burgere, og der vil være øl og sodavand til voksne og børn hele dagen.
Undervejs vil bestyrelsen også informere om de nye tiltag der er igangsat.
 
Tag endelig børnene med - det er dem der i høj grad skal være med til at bestemme hvordan de vil have indrettet deres klubhus - og der er mulighed for at de kan rende over og spille fodbold i enten Egebjerghallen eller på atletikbanen.

Med sportslige hilsener
BFC Lundegårdens bestyrelse